
Fadderskabsabonnement - 148 Sharon Nakaliisa
Køn: Pige
Skole: Emmanuel Community School
Klassetrin: P2
Fødselsdato: 26.08.2010
Sharon på 11 år bor sammen med sine to søskende og forældre i landsbyen, Lugazi. Pigen er elev i P2 på Emmanuel Community School. Familien har store udfordringer med at finansiere børnenes skolegang, da ingen af forældrene har nogen fast indkomst. Familien har et lille jordlod omkring boligen, hvor de dyrker forskellige slags afgrøder (majs, cassava og bønner) til egen husholdning. Af og til er familien også i stand til at sælge nogle af afgrøderne til naboer og på denne måde tjene en lille indkomst.
Sharon er en glad og aktiv pige. Hun elsker skolegangen, og hendes ynglingsfag er engelsk. Hun synes, det er sjovt at lege gemmeleg med sine veninder i frikvartererne, og hendes drøm er at uddanne sig til skolelærer, når hun vokser op.
Når Sharon kommer fra skole, hjælper hun med pligterne i hjemmet, som fx at vaske op efter måltiderne og at feje grunden.