Køn: Pige
Skole: Emmanuel Community School
Klassetrin: P1
Fødselsdato: 25.02.2014
Specioza har en drøm om at uddanne sig til skolelærer, når hun vokser op. Lige nu er hun blot en sød og kvik lille pige på knapt 7 år, som bor sammen med sine søskende og forældre i et simpelt 2'rums hus i landsbyen, Kyambazi. Pigen er elev i P1 på Emmanuel Community School. Børnenes forældre har ikke fast arbejde, men familien dyrker forskellige afgrøder, som fx bønner, søde kartofler og bananer i hjemmets køkkenhave til livets opretholdelse.
I det meste af år 2020 har Specioza opholdt sig hjemme, da skolen har været nedlukket på grund af corona-pandemien. Pigen er flink til at hjælpe sine forældre med småpligter i hjemmet, som eksempelvis at vaske op efter måltiderne.
Både Specioza og hendes klassekammerater glæder sig til at vende tilbage til den daglige skolegang, når skolerne i Uganda forhåbentlig får mulighed for at genåbne til opstart af nyt skoleår i løbet af februar måned 2021.